Vi går af de store stier og kommer forbi de åbne stykker, hvor vi forhåbentlig vil se de store flokke af Vildt. Turen er på ca 7 km og efterfølgende vil vi indtage kaffen hvor vi vil skue ud over Øresund
 
Her begyndte det…
I 1669 indhegnede Frederik d. 3. den gamle Boveskov og gav den til sin søn Christian, så han kunne dyrke sin foretrukne jagtform, parforcejagten.
Året efter arvede Christian d. 5. tronen.  Han udvidede indhegningen af Boveskov, så hans nye dyrehave omfattede hele det areal, der i dag er Jægersborg Dyrehave og Hegn.  Det nye jagtområde var på over 1500 hektar, og vildtet i Jægersborg Dyrehave blev suppleret med vildt udefra, bl.a. kronhjorte fra Bornholm.
Terrænet i den nye jagtpark var åbent og ikke særlig bakket, så Christian d. 5. kunne drive parforcejagt uden at skulle anlægge særlige veje til det.